105: “Det er både en hævn og et forræderi at jeg nu skriver digte.”

Sådan lyder et af digtene fra den bog, der hedder "Vordingbronx". Den er skrevet af Emil Falster, og på mange måder er det en sætning, der indrammer mange af bogens tematikker og paradokser, der kredser om hans eget liv.

På knap 100 sider hører vi om Emils klasserejse, fra provinsen, fra underklassen fra en barn- og ungdom som kriminel, til København, hvor han trods alle odds og statistikker kommer på universitetet, får en phd-stillingen, en lejlighed, en familie. 

Det har imidlertid en pris, sådan en klasserejse, med den ambition, der ligger bag. Som digtsamlingen er god til at vise, kan man ende med at miste sine gamle venner, evnen til at tale med sin familie. Man kan ende med at være splittet mellem to verdner.

Velkommen til et afsnit af Brændende Bøger, hvor vi taler det store katalog af dilemmae, ofringer og potentielle traumer, der kommer af sådan en klasserejse; om forskellen på arbejderklassen og middelklassen, og hvorvidt digte i sig selv kan hjælpe én med at bearbejde den smerte, der følger sådan et liv.