Sveriges mest populära poddar

Den Grønne Sofa – en NIRAS-podcast

Ud i Naturen – eller Ud med Naturen: Fremtidsscenarier for naturen i Danmark Gæst: Alexander Holm (LIVE fra Folkemødet 2025)

41 min • 30 juni 2025

Ud i naturen – eller ud med naturen?

Hvad skal der til, hvis vi vil give plads til ægte vild natur i Danmark – og hvem sidder egentlig med nøglen?

I denne LIVE-optagelse fra ByggeScenen på Folkemødet 2025 er biolog og naturformidler Alexander Holm endnu en gang gæst i Den Grønne Sofa hos værterne Jens Priergaard og Anja Wejs. 

Samtalen tager afsæt i to mulige fremtidsscenarier: Ét, hvor statens naturpolitik lykkes gennem frivillige aftaler – og ét, hvor private fonde og ildsjæle bliver dem, der reelt trækker naturen i retning af mere sammenhæng, biodiversitet og vildskab.

Vi hører om, hvorfor Alexander Holm foretrækker store vandsalamandere frem for marabustorke, hvorfor "vild med vilje" ikke er det samme som ægte vild natur – og hvorfor regenerativt landbrug og vedvarende energi kun giver mening, hvis vi også tør tage fat på arealforbruget. Samtalen berører også klimaforandringer, invasive arter, sammenstødet mellem byudvikling og vådområder – og hvad vi stiller op, når vi ikke både kan redde naturen og undgå oversvømmelser i byerne.

Lyt med, når Alexander Holm sætter ord på både håb og realisme, i kampen for Danmarks natur.

Vil du se mere?

Så følg os på Instagram: https://www.instagram.com/dengroennesofa/

Förekommer på
Podcastbild

00:00 -00:00
00:00 -00:00