Brian Christiansen (f. 1977) alias Jungle Jim, kunne spille musik og jonglere før han lærte at trylle. Som Jungle Jim optræder Brian for børne- og familiepublikummet i zoologiske haver, Plantorama-butikkerne, i foreninger, samt for private og virksomheder. Alt i showet er gennemtænkt i forhold til konceptet "jungle" og vi skal høre om Brians tanker og ideer i forhold til at sætte et konceptshow sammen.
Brian: "Jeg kan ikke forestille mig en større ære end at være kåret til Danmarks bedste til børnetrylleri. Jeg blev Sjællandsmester i trylleri i 2012, Danmarksmester i 2014 og fik andenpladsen i 2015. Hemmeligheden er, at jeg selv morer mig med underholdning for børn."
Inspirationerne og lysten, der driver værket, kommer fra André Nybo, Jesper Grønkjær, Rune Klan, Steen Pegani og en række andre show-personligheder, som Brian beundrer. Det kan være for deres iværksætteri, shows eller personlighed.
Brian optræder ikke med levende dyr - kun tøjdyr. Men børnene elsker det, når den store edderkop dukker op et uventet sted - og når bugtaleraben viser sig, at være meget sjovere end Jungle Jim. Vi skal derfor høre nogle sjove historier fra scenekanten, hvor alting ikke lige gik efter Brians forventninger.
Se links, video og fotos på Facebooksiden Magiske Legender i kommentarsporet.
Musik: Lars La Ville Sponsorer: Lavillemusic.com, Pjerrotmagic.dk, Magisk Cirkel Danmark
Magiske Legender - Podcast med Trylle-Michael
En liten tjänst av I'm With Friends. Finns även på engelska.