Sveriges mest populära poddar
Musikerskab

28 Musikerskab med Nini Julia Bang

46 min23 augusti 2026

Velkommen til en samtale med Nini Julia Bang

Nini er sanger, korleder og komponist. Hun har sit kunstneriske udgangspunkt i fysisk teater og i folkemusikken og det har ledt hende frem til hendes helt eget udtryk. Hun er grundlægger og leder af ensemblet Noor og korene Konur og Verdenskoret.

Vi taler om mange måder at være sanger på. Om at rejse ud som ung til helt andre steder end de fleste andre unge og få helt andre erfaringer og hvordan det kommer til at præge hele ens virke. Om at komme hjem efter mange år og skulle finde sig selv som voksen kunstner. Om at tage sin uddannelse som musiker som voksen og skulle finde ud af hvor man passer ind, når man allerede har fundet sit kunstneriske ståsted. Om hvor lang tid det kan tage at bygge sit netværk op igen.

Vi taler også om at opbygge et arbejdsliv uden for de gængse rammer og selv tage ansvaret for de administrative rammer, fordi det er det, der giver mest mening. Om at stå ved sig selv og sit udtryk og kommunikere det klart og tydeligt og om venskaber og fællesskaber i arbejdslivet.

Du kan læse mere om Nini her: https://www.ninibang.com/

Vært og samtalepartner er Christina Holm Dahl

Musikerskab med Christina Holm Dahl finns tillgänglig på flera plattformar. Informationen på denna sida kommer från offentliga podd-flöden.