Copenhell er i forandring. I år er 30% af billetkøberne nye publikummer, som aldrig har været på festivalen før. Men er det fordi festivalen er blevet rykket en uge? Eller er det pga. musikprogrammet der bla. har fokus på nu-metal bølgen, samtidig med at heavy-metallens ældste koryfæer spiller om kap på den største scene? Det og meget andet spørger vi Copenhells musikbooker Jeppe Nissen om, når vi i denne uges afsnit kaster os ud i "den store Copenhell programsnak". Og der er rigeligt at tage fat på! Bøtter er ikke lige så begejstret for nu-metal navne som "P.O.D." og "Papa Roach", som Trolle er, men finder til gengæld guld i bunden af plakaten. Og selvom Trolle er skuffet over manglen på modige hovednavns bookinger, så er der også glæde at spore over navne som "A Perfect Circle", "Mastodon" og "Håndgemæng". Sort Søndag trofaste lyttere byder også ind med kritiske spørgsmål og stor heavy-begejstring. Så vel mødt til hyggelige timer i selskab med tre mennesker, som virkelig brænder for metal og livekoncerter.
Værter: Anders Bøtter og Jakob Trolle.
Medvirkende: Jeppe Nissen
Lyddesign og klip: Emil Germod.
Produceret af: Gizmo
Udsendelse nr. 705
Sort Søndag er Danmarks vigtigste metal podcast og største heavy lytterfællesskab. Hver uge får du 1 times tonser tunge toner, i selskab med værterne Anders Bøtter og Jakob Trolle. Du bliver opdateret med nyheder fra genrens største bands, udfordret i "Undergrunds Ukrudt", får styrket din viden i klassiske albums i "Månedens Mesterværk" og lukket ind i det store fællesskab, når Sort Søndags trofaste "Giro 666 lyttere" byder ind med både nye og gamle numre.
Fler avsnitt av Sort Søndag
Visa alla avsnitt av Sort SøndagSort Søndag med DR finns tillgänglig på flera plattformar. Informationen på denna sida kommer från offentliga podd-flöden.
